|
På det multi sort/hvid ternede cover til debutalbummet My Aim Is True på Stiff Records, kunne man i nævnte kontinuerlige rækkefølge læse bogstaverne "e l v i s i s k i n g e l v i s i s k i n g e l v i s" omkring 200 gange i alt (mindre end et år efter, at en vis Mr. Presley tog billetten). Kombineret med pladeselskabets hookline "If it ain't STIFF it ain't worth a fuck" var der tale om entret der ville noget. Bevæbnet med aggressivitet, humor, intelligens, hooklines og musikalsk punch var Costellos fæstning uindtagelig fra første skud. Skåret ud i pap på opfølgeren This Years Model, hvor Costello har en pistol frontalt rettet mod de sagesløse pladekøbere. Her var tale om et skarpladt individuelt talent, som England ikke havde fostret siden 60erne.
Havde man påstået i 1977, at Costello 21 år senere, beredvilligt og entusiastisk, ville fortælle om sit samarbejde med Burt Bacharach på Nordeuropas dyreste luksushotel, ville mani bedste fald være blevet stemplet som sindssyg. Den unge, iltre europæiske revser fra gadeplanet, mod den middelalderlige, eksklusive, amerikanske luksusliner — uforenelige størrelser.
Men set i lyset af Costellos musikalske eskapader, specielt i 90erne, er konstellationen mindre overraskende.
- Det er uundgåeligt, at vi bliver kaldt et mærkeligt par, men bortset fra aldersforskellen er der flere lighedspunkter end forskelle mellem os, hvilket jeg synes, at billederne på albummet illustrerer, mener Costello.
Hvad er det, som fascinerer dig ved Burt Bacharach?
- Han har udviklet sin egen måde at arrangere musik på og har raffineret et musikalsk sprog i en grad som folk tror de forstår. Men fakta er, at dette sprog er væsentligt mere kompliceret end de fleste forestiller sig. I musikbranchen bliver de fleste kendt som sangere eller musikere, meget få er kendt som sangskrivere, men Burt Bacharach har skabt en så distinkt lyd, at dette har været tilfældet. Hvis Graham Gouldham skrev en sang til The Hollies i 60erne, ville den på radioen blive præsenteret som den nye Hollies single — men omvendt kunne man høre speakeren sige: "Og nu den nye Burt Bacharach sang, fremført af Dionne Warwick." Det er en meget markant forskel, som klæber sig i ens bevidsthed.
Det sunde samarbejde
I et samarbejde som jeres må du være indstillet at gå på kompromis, kan det ikke være vanskeligt når du er vant til at gøre tingene selv?
- Nej, for jeg ville ikke indgå i et sådant samarbejde, hvis jeg ikke var villig til også at give afkald på noget. Jeg har lavet mange plader udelukkende ud fra min egen bedømmelse, men har også lavet en masse ting med mange forskellige mennesker. Jeg synes, det er sundt at indgå i et samarbejde som dette, det sam-
|
